140 kr ︎ Tilføj til kurv
Cæcilie Højberg Poulsen

Flair


OVBIDAT abonnement #7

Digte

55 sider

Tryk:
Toptryk Grafisk

Udgivelsesdato:
26. januar 2023

ISBN 978-87-974032-2-8
Det vi kan bruge Flair til, det er at få noget sprog for nogle erfaringer. Oplevelsen af, at det at hjælpe andre er noget, alle kan, og så igen, er det nu også det?
     Maiken Wessbjerg, sygeplejerske og klinisk underviser på Rigshospitalet

Det virkelig, virkelig gode ved Cecilie Højberg Poulsens lille, fine blå bog nummer to er, hvor tydeligt, på samme tid splintret og klar facon, dens projekt - at skildre arbejdet med at drage omsorg for gamle, syge og handicappede i og som poesi - er besværligt og uselvfølgeligt, litterært besværligt og uselvfølgeligt.
     Lars Bukdahl, Weekendavisen

At være hjælper er alt andet end bare at være en »generaliseret, systematisk krop«, der møder ind på arbejde, det er det stærkeste indtryk, man får med fra Flair: »At være ufaglært hjælper vil også sige at være ven. Men her starter det komplicerede forfra, igen: Grænsen for hvad der bliver gratis arbejde.
     Tue Andersen Nexø, Information

Det, Flair handler om, er jo aktuelt på så mange punkter, både helt konkret politisk, men også i samtalen om både arbejdsliv og værdien af omsorg, om livskvalitet og menneskesyn på handicappede, sparetider, varme hænder, hvad ved jeg; buzzwords! Og så er den så krystalklar i sin poesi. Stor anbefaling!
     Ditte Engels Hermansen, LITTERATUR DK